Sportsfiskeri for begynderen

Vil du i gang med at fiske, men ved ikke, hvor du skal begynde? Bare rolig, vi har en praktisk guide, der giver dig en god start på din nye fritidsinteresse. Her tipser vi om det udstyr, du har brug for, og giver dig et grundlag til din første fisketur. Eller er du måske mest nysgerrig efter, hvilket fiskegrej der er mest populært lige nu? Uanset hvad er dette artiklen for dig.

Hvilken type fiskeri passer til mig?

Først bør du beslutte dig for, hvilken type fiskeri du vil beskæftige dig med, hvilke fisk du vil fange, og hvilken erfaring du har.

De mest almindelige fiskemetoder er dem, der falder under kategorien sportsfiskeri, og herunder er blandt andet medefiskeri, spinnfiskeri, havfiskeri og fluefiskeri. Alt efter hvad du vælger, kræves forskelligt udstyr.

Medefiskeri

Medefiskeri gør man med en mede- eller fiskestang, en line og et flåd. Medefiskeri kan foregå på forskellige måder, men man plejer ofte at dele det op i tre varianter: flådfiskeri, bundfiskeri og medefiskeri med friline. De fungerer præcis, som det lyder: du sætter et flåd på linen ved flådfiskeri, et lod på linen ved bundfiskeri og intet flåd eller lod ved medefiskeri med friline. Medefiskeri kan man dyrke både i søer og til havs.

Spinnfiskeri

Spinnfiskeri er det, man normalt regner for den mest almindelige, og måske den sjoveste, metode. Man bruger en fleksibel fiskestang, en rulle, line og et fiskegrej. Det er en metode, hvor man kaster agnen ud og spinner den ind igen på en måde, der får fiskene til at hugge. Alle kan dyrke spinnfiskeri, du skal bare lære de kasteteknikker, der kræves.

Fluefiskeri

I fluefiskeri er det linenes vægt, der gør, at du får et godt kast, ikke agnen som ved spinnfiskeri, og derfor er det vigtigt at få den rette teknik ind i kastet. Man bruger en fluestang, en flueline og sætter en fiskeflue på som agn. Fluefiskeri egner sig både til indsøer og havet og handler meget om præcision og detalje.  

Hvilken fiskestang skal jeg begynde med?

Det mest grundlæggende er en fiskestang og en rulle. Det kan måske føles svært at vælge den rigtige fiskestang blandt det hav af stænger, der findes, men det behøver det egentlig ikke at være. Det er ikke nødvendigt at købe en kompliceret eller dyr fiskestang første gang. Det kan være bedre først at købe en relativt enkel og funktionel fiskestang og så senere gå videre til en med flere finesser, hvis hobbyen hænger ved. Du har måske endda en gammel arvet stang derhjemme, som fungerer som et godt første redskab til din fiskelykke. Men har du ingen fiskestang fra før, kan det være værd at se lidt ekstra på, hvad der passer til netop den type fiskeri, du vil beskæftige dig med.

Hvis medefiskeri passer dig bedst kan du bruge en almindelig medestang, men vil du kunne kaste længere ud, har du brug for længere line og en fiskerulle. Så skal du også bruge en stang, der passer til dette, det vil sige en spinnestang eller en haspelstang.

Forskellen på spinnestang og haspelstang

Spinnestang og haspelstang er to typer kastestænger. Det, der adskiller disse fra en medestang, er især linen-rullen, som du ikke finder på medestangen. At fiske med kastestang betyder desuden, at du kaster et fiskegrej ud og spinner det ind, hvilket ikke sker ved medefiskeri.

Det, der adskiller en spinnestang fra en haspelstang, er, at spinnestangen bruges sammen med en multirulle og har stangøjer og line på oversiden af fiskestangen, mens haspelstangen bruges med en haspelrulle og har øjerne og linen på undersiden. Haspelstænger bruges ofte ved kystfiskeri, hvor kastelængden er vigtig, men det er også meget populært til fiskeri i ferskvandssøer. Haspelstangen kan bruges til meget mange fiskearter og er dermed en af de mest almindelige fiskestænger inden for sportsfiskeri. Spinnestænger er ofte mere almindelige ved tungere fangst, som for eksempel gedde og laks, men fungerer også til lettere fiskearter som sandart eller aborre. Multirullens konstruktion ser noget anderledes ud end haspelrullens, og rullen bidrager ofte til bedre kastpræcision, når man bruger lidt tungere agn og fiskegrej.

Haspelstang fungerer fremragende til spinnfiskeri

Skal du dyrke spinnfiskeri, er en almindelig haspelstang i den lave eller mellemste klasse nok, fordi disse er forholdsvis enkle at fiske med og samtidig alsidige. Det er en god idé at læse om kastvægten, altså fiskestangens evne til at kaste en agn af en bestemt vægt. Skal du fiske med mindre fiskegrej, er en stang, der klarer en kastvægt op til 50 gram, nok, men tænker du at fiske med tungere grej for eksempel for at fange gedde, kan du have brug for en tungere fiskestang. Hvis du fisker fra land, bør du også vælge en stang, som du kan kaste relativt langt med, et sted mellem 8 og 11 fod fungerer godt.

Ved fiskeri fra båd passer kortere haspel- eller spinnestænger godt, fordi du allerede er ude ved dybt vand. Havfiskestænger er fiskestænger, der klarer lidt tungere vægte, og der kræves ikke ligefrem lange kast, men derimod en solid fiskestang, der kan klare tunge agn.

Hvis du aldrig har kastet med en haspelstang før, kan du øve dig ved at kaste med vægt uden krog, indtil du får teknikken ind, enten i haven eller i vandet.

Vælg den rigtige klasse til din nye fluestang

Fluestænger bruges, som navnet antyder, til fluefiskeri, og findes som enhåndsstang, tohåndsstang eller som en blanding mellem de to. De findes i mange forskellige længder og inddeles i klasser, ikke efter kastvægt som en haspel- eller spinnestang. Hvilken klasse du har brug for, afhænger af de fisk, du vil fiske efter, størrelsen på den fisk, du forventer at få på krogen, og fiskeforholdene. Jo højere klasse, desto kraftigere stang. Ofte er enhåndsstænger lettere end tohåndsstænger, og de er også mere almindelige. Man plejer også at indddele fluestænger efter aktion. Med aktion menes linenes opførsel, når du kaster den ud, og klingens hastighed. En hurtig stang kræver hurtige bevægelser og teknisk dygtighed af den, der fluefisker, mens en blød stang med langsomme bevægelser er lettere for begynderen.

Fiskeruller

Vælger du at spinnfiske, har du brug for en rulle. De mest almindelige fiskeruller er haspelrulle og multirulle som er udstyret med en slæbebremse. Er du nybegynder, er det lettest at begynde med en haspelrulle, da det giver mindre sammenfiltring og lader dig kaste længere. Med en haspelrulle holder du linen fast med pegefingeren mod fiskestangen, slår bøjlen op og kaster agnen ud. Når du spinner agnen ind igen, går bøjlen tilbage i den rigtige position, og man spinner linen ind. Med en haspelrulle kan du bruge agn med forskellige vægte. Rullens størrelse kan variere, men omkring 1000 til let fiskeri, 2500 til blandt andet aborre og 4000 og opefter til det tungere fiskeri som gedde og torsk.

Du kan også vælge at bruge en multirulle, men disse er generelt bedre til lidt tungere agn og er lidt mere komplicerede at kaste med og kræver lidt erfaring. Du skal dog huske, at det ikke går at bruge en multirulle med en haspelstang, eller en haspelrulle med en spinnestang, fordi rullefæsterne og stangøjerne er forskellige på de forskellige fiskestænger.

Hvilken fiskeline skal man bruge?

Det næste, du skal tænke på, er fiskelinen. De mest almindelige typer er nylon og flettet line . De tjener forskellige funktioner afhængigt af, hvilken type fiskestang og rulle du vælger. Nylonlinen er som regel billigere end flettet line, elastisk, men snor sig let. Den er meget slidstærk og egner sig godt til medefiskeri og andet fiskeri ved sten og klipper. Den flettede line er blevet utrolig populær og er opbygget af tynde fibre, som derefter er flettet og behandlet med forskellige typer coating, hvilket gør den stærk, selvom den er tynd. Den er, i modsætning til nylonlinen, stiv, hvilket gør, at du får meget god kontakt med agnen.

For begyndere er det som regel bedst at bruge en flettet line sammen med en haspelstang og haspelrulle, fordi den flettede line ikke filtrer sig lige så let som nylonlinen og er lettere at håndtere. En flettet line har højere brudstyrke end en nylonline, hvilket betyder, at en forholdsvis tynd flettet line stadig er stærk nok til større fisk. Den er også tyndere end nylonlinen, hvilket betyder, at det er lettere at kaste linen langt. Er du ude efter aborrer, kan en let stang og en tynd flettet line på omkring 0,12 mm være nok, men fisker man gedde, kan det være bedre med en tykkere line og en kraftigere stang, der kan klare friktionen mellem stangøjerne, når man kaster tunge agn. Når det kommer til fritidsfiskeri, er 0,30 millimeter den mest almindelige tykkelse på linen.

Agn og fiskegrej

Nogle almindelige fiskegrej, der fungerer godt til spinnfiskeri, er wobler, jig, skeblink og spinner. Skal du også fiske gedder, er det vigtigt at have en geddeforfang, så gedden ikke bider linen og agnen over. Woblere ligner lidt små fisk og bevæger sig naturligt i vandet. De kan bruges på forskellige dybder. Skeblink imiterer hurtige fisk og bruges ofte ved kystfiskeri. Spinnere er populære blandt sportsfiskere, afgiver mange lydbølger og tiltrækker meget fisk. Jiggen bevæger sig ikke af sig selv, men du skal selv få den til at bevæge sig, men en fordel er, at den er let at kaste.

Tøj og udstyr

Da fiskeri kræver tålmodighed og tid, kan det være en god idé at investere i godt tøj og andet udstyr til en lang dag ude i naturen. Alt efter hvor du fisker, og hvilket vejr du er ude i, kan du få brug for et par gode gummistøvler og ved dybere vand vadebukser. Fiskeriet ser forskelligt ud på forskellige tidspunkter og i forskelligt vejr. Gedden bider bedst i regn og blæst, mens for eksempel aborren foretrækker højtryk og varmt vejr. Fisk er også mest aktive om morgenen og om aftenen. Når det er sagt, bider fisken generelt på alle tider af døgnet.

Du har også brug for en krogafløser eller en fangstnet , når du tager din fangst op. Hvis du planlægger at sætte fisken tilbage i vandet, anbefaler vi et fangstnet i stedet for en krogafløser, fordi du så ikke risikerer at skade fisken.

En fiskvægt er absolut ikke et must, men det kan være sjovt at vide, hvor tung din fangst er.

For de mere erfarne fiskere, der fisker fra båd, er det populært at bruge et ekkolod . Ekkoloddet sender et signal ud fra en giver på båden, og dette signal registrerer derefter, hvad der findes under båden, og gør det lettere at finde fiskene.

Find også ud af, om du har brug for et fiskekort. I de fem store søer, Vänern, Vättern, Mälaren, Hjälmaren og Storsjön, behøves der ikke fiskekort. Det samme gælder langs kysterne. Vil du derimod fiske i en lille indsø eller i andre typer vandløb som åer, kan du få brug for et. Ofte findes der også regler for, hvilke typer fisk man må fange, og hvilke størrelsesklasser man må tage op.

Og glem ikke redningsvesten, hvis du skal ud med båden!