Daniel Haaf
Skribent
Sidst opdateret: 19. januar 2026
Kom i gang med vandsøjletryk og åndbarhed i tøj. Vores praktiske guide hjælper dig med at forstå vandtæthed og ventilation i skaljakker og regntøj. Se hvordan det hele fungerer her.
Det første mange kigger på, når de vælger regnjakke og skaljakke, er hvor vandtætte tøjet er. Dernæst pasformen. Men vidste du, at mange glemmer at tjekke, hvor godt tøjet ventilerer fugt indefra?
Det er mindst lige så vigtigt at se på åndbarheden som vandtætheden, når du kigger efter overtøj. Hvis materialet ikke kan slippe fugten ud, risikerer du nemlig at blive våd og kold af sved.
Her gennemgår vi alt, du skal vide om både vandtæthed og åndbarhed, når du vælger overtøj.
Vandtætheden i stof kaldes vandkolonne. Tætheden angives i millimeter og henviser til mængden af vand, der kan presses mod materialet i et lille rør, før det trænger igennem.
Jo højere vandkolonne, desto mere vand modstår materialet. En vandkolonne på 10.000 mm betragtes som fuldstændig vandtæt og klarer for eksempel styrtregn, mens 15.000 mm er så tæt, at du kan sidde i en vandpøl.
Her er nogle almindelige vandkolonner at have i tankerne:
Husk, at forskellige producenter og butikker tolker vandtætheden forskelligt for vandkolonner. Se de vejledende punkter ovenfor som omtrentlige og undersøg, hvad der gælder præcist for det enkelte beklædningsstykke.
Det er vigtigt, at du tjekker alle sømme og lynlåse. Selv om materialet i for eksempel regntøj kan modstå store mængder vand, er det ikke sikkert, at alle sømme og lynlåse gør det.
Tejpede eller svejsede sømme sikrer, at vand ikke trænger ind dér, hvor de mange dele er samlet. Der er ingen huller fra tråden, som vandet kan presses igennem.
Hvis en tejpet søm er gået op, kan den normalt repareres. Der findes selvklæbende reparationslapper og sømtætningstape, som løser problemet med lækkende tøj. De koster et par hundrede kroner og forlænger levetiden på dit regntøj og dine skaljakker.
Det er vigtigt, at tøjet kan ventilere fugt ud indefra. Ellers risikerer du, at eventuel sved bliver ved huden og gør dig våd. Det fører til, at du køles ned og ikke holder varme, selv om tøjet ikke slipper vand ind.
Den såkaldte åndbarhed fortæller, hvor meget fugt tøjet ventilerer. Åndbarheden angives på to forskellige måder, enten med en RET-værdi eller gram per døgn.
RET er en forkortelse for "Resistance to Evaporative Heat Transfer" og måles i "m²/pa/w". Værdien indikerer materialets modstand mod at slippe fugt igennem.
Jo mindre tal, desto højere åndbarhed i materialet. En lav RET-værdi gør det nemmere for fugt indefra at blive ventileret ud, ganske enkelt.
En værdi under 6 anses for at være rigtig god åndbarhed, og over 20 indikerer lav åndbarhed.
Mere almindeligt end RET-værdi er, at tøjet angiver, hvor mange gram væske per kvadratmeter og døgn materialet slipper ud.
Her angives en værdi i "g/m2/døgn", og i modsætning til RET-værdien indikerer et højt tal, at materialet har god åndbarhed.
Her er eksempler på, hvordan du kan tænke omkring de forskellige værdier:
Husk, at dette kun er en cirka-oversigt. Tjek med den enkelte producent, hvad der gælder for netop deres tøj.
Mange jakker og bukser bruger ventilationsåbninger eller lynlåse, der øger åndbarheden.
Først og fremmest er det regnjakker og skaljakker, der bruger ekstra ventilation. Ofte som åbninger i armhulerne eller lynlåse under ærmerne.
Lynlås ved ærmerne kaldes nogle gange for "pit zips". De kan række nogle centimeter i mange tilfælde, men nogle jakker har mulighed for åbning hele vejen ned til taljen.
Den største fordel ved ekstra ventilation får du, når der er temperatursforskel mellem luften udenfor og inden i jakken.